Marianne er uddannet sundhedsservicesekretær. En uddannelse, som burde give hende mulighed for at finde beskæftigelse i et bredt udsnit af sundhedssektoren. Desværre har Marianne måttet erkende, at der indtil videre ikke har været noget job at få. ”Det gør ondt, når man har brugt 2 år på en uddannelse, som man igen og igen har fået at vide vil føre til job, og så sidde efterfølgende og må erkende, det ikke er tilfældet”.

Vejen til samtale er måske igennem en telefonsamtale

Marianne havde været jobsøgende i et års tid, da jobcenteret for et par måneder siden gav hende fire kursusmuligheder at vælge imellem som en del af hendes aktivering. Marianne valgte Platypus' Projekt Jobmål, fordi dette kursus var planlagt med to ugers undervisning og 4 ugers praktik. ”Så vidste jeg, der ville være en god kombination af teori og praksis, og det var vigtigt for mig” fortæller Marianne.

Som en del af de to ugers undervisning fik Marianne blandt andet tjekket sit CV og ansøgninger, sådan at hun kunne rette dem til, så det i hvert fald ikke var det, hun blev valgt fra på.

Derudover blev der på Projekt Jobmål også gennemgået, hvordan man kan finde vejen til beskæftigelse, og at nogle måder er bedre end andre. ”Der er for eksempel større muligheder for at komme til samtale, hvis man griber knoglen, end hvis man bare sender ansøgninger ud i flæng”, erfarer Marianne.

Praktik og jobsamtaler

Efter de første uger på Projekt Jobmål fik Marianne kontakt til et praktiksted, som gerne ville have hende i praktik. ”Selvom det ikke var en praktik, hvor jeg direkte kunne bruge min uddannelse, kunne jeg dog anvende mine gode evner til at skabe kontakt til andre mennesker” fortæller Marianne. Derudover var praktikken også med til at give hende troen tilbage på, at hun stadig godt kunne.

Kort tid efter praktikken var afsluttet, blev Marianne kontaktet af projektlederen på projekt Jobmål, det ville give hende et tip om at søge en stilling som butiksassistent i en delikatesse. Marianne blev kaldt til samtale, og selvom jobbet gik til en med mere erfaring indenfor fødevaresektoren, var jobsamtalen alligevel en positiv oplevelse.

”Jeg fik ros for min måde at være på, jeg fik at vide, at jeg var et behageligt menneske, ja jeg fik en masse skulderklap”.

Jeg har ikke tabt modet - overhovedet

For Marianne handler det nu bare om at klø på og blive ved med at søge alle de stillinger, som er relevante.

”Jeg har ikke tabt modet – overhovedet”. Som hun selv siger, ”hvad hjælper det at sætte sig på en stol og trille tommelfingre, sådan får man i hvert fald ikke et job. Der er kun én der kan lave arbejdet for en, og det gør jeg så!”