Efter at have fået styr på sit liv, har Allan fået lyst til at fortælle sin historie. Han håber at kunne inspirere andre til at hanke op i sig selv og få det bedste ud af livet:

Skrevet af Allan Dalsgaard, 24 år.

Jeg var egentlig bare et helt normalt barn, med forældre der var skilt fra hinanden. Vi er 5 søskende, jeg er den yngste af dem.

Faste regler og rammer, ikke noget med alkohol eller stoffer i vores hjem. Jeg var ca. 8 år da min far skred til Sverige med min bror. Det var noget, jeg havde store problemer med i starten af mit liv.  Jeg var 12 år, før jeg fik kontakt til ham igen og ugen før jeg skulle have besøgt ham, kører han galt og dør.

Min bror kommer hjem og bor med os igen. Mine andre søskende var flyttet hjemmefra på det tidspunkt. Der er 15 år mellem mig og min ældste søster.

Jeg var 13 år, da jeg startede med at ryge hash med skolens pedel i 7. klasse og derfra tog tingene fart. Så man kan vel sige det hele startede med hash.

Efterskolen blev en kort fornøjelse

Jeg gik ud af folkeskolen og begyndte på efterskole. Der røg jeg så ud fra med fuld musik. Mig og 27 andre elever blev taget for at have røget hash. Naturligvis var det mig, der havde fået dem til det og det vidste lærerne godt, så det var kun mig og min gode ven der røg ud.

Hjem til mor igen, der boede jeg vel i 2-3 måneder, efter jeg røg ud fra efterskolen. På det tidspunkt var jeg begyndt med hårde stoffer, som kokain, amfetamin, ecstasy, ketamin og svampe i stor stil. Et trip kunne være 15-20 ecstasy piller og 10 gr. amfetamin pr. dag. Et trip varede vel 6-13 dage ca. og så kom der hash og alkohol oveni. Så det kunne hurtig blive til 100 gr. amfetamin, 130-150 ecstasypiller og noget kokain, plus alt det andet pis på et trip. Jeg var ca. 15 år på det tidspunkt.

Fuck det offentlige!

Jeg boede på gaden, steder som Christiania og en masse andre steder, så gik der vel ca. et par måneder, inden jeg måtte gå ned på kommunen og bede om hjælp til et sted at bo og det der hører med. Under det møde, fik jeg af vide jeg skulle gå på en eller anden afvænningsskole, fra kl. 8.00 til 15.00, 5 dage om ugen. Så spurgte jeg: ”Hvor skal jeg bo, imens jeg går i skolen?” Ja, det skulle jeg selv finde ud af, i de 7-8 måneder det varede. Så jeg sagde: ”Rend mig i røven” og jeg gik min vej. Bad aldrig om hjælp fra den offentlige derefter og derfra har jeg så klaret den helt for mig selv. Uden for systemet. Uden det hvide papir. Lærte livet på den hårde måde.

Der mødte jeg første gang S og K og begyndte at arbejde for dem i kiosken i Høje Gladsaxe. Der var jeg vel et halvt års tid. Hvad jeg ikke blev sat til af syge ting der. Samle folks tænder og lemmer op, holde våben og mange kilo hash/narko – jeg var et naturtalent til det. Faktisk så blev jeg så opsat af at leve på den måde, at jeg gik og drømte om at blive verdens største narkohandler, våbenhandler, importør af prostituerede m.m.

Pengene ruller ind 

Helt hen i vejret, hvis du spørger mig den dag i dag, men hvad ved man, når man er 15 år og er røget på gaden. Tiden gik og jeg blev 17. Det var ca. på den tid, at S solgte kiosken i Høje Gladsaxe og så røg jeg ind til K i Amaliegade i København. I en måned lærte han mig op til at bestyrre kiosken og så skulle han over i en anden kiosk. Okay tænkte jeg: Allan, alene med kiosk som 17 årig, med en omsætning på 15-20.000kr om dagen – der tog det virkelig fart. Jeg troede, at jeg var en eller anden filmstjerne fra en dårlig mafiafilm.

Tiden gik på Amaliegade og jeg blev 18 år og fik min arv fra min far på 179.000kr. På det tidspunkt var jeg høj på kokain og hash hver eneste dag og jeg købte hash og kokain for hele lortet. Næsten, udover det jeg lige skyldte folk. Så begyndte jeg at sælge. Jeg havde 9 sælgere, 5 til hash og 4 til kokain i Københavns indre by. Jeg tjente så mange penge på så kort tid, at jeg slet ikke kunne håndtere det. For at sætte et lille tal på, så I kan forstå omfanget af det, så lavede jeg ca. 670.000 kr. på 5 måneder. Bare 18 år var jeg, men hvad der ”kommer let, går let ” - især med alle de nye dyre vaner jeg havde fået, som at køre limousine og kun spise dyre steder og festede som en konge hver dag i den tid.

Politiet kommer på besøg

Jeg husker særligt én gang. Jeg havde lige røget den største fed i kiosken og så kom der to Mærsk-kunder, som skulle have 200 Magnum og 200 Magnum mandel. De betalte og SWAT holdet fløj ned i kiosken og råbte til os: ”Ned på gulvet!” De to fra Mærsk i deres fine tøj, kastede sig ned. Jeg stod med en bon i hånden, som jeg skulle til at give dem og var nærmest i chok, indtil en betjent vender sit våben mod mig og råber: ”Ned!” Så gik jeg på knæ. De gik hele kiosken igennem og løber så ud igen. Kort tid efter kommer politimesteren ind og siger de søgte efter en terrorist. De havde fået oplyst, at der skulle opholde sig en nede i kiosken. Det sjove ved det hele var, at der var kokain på bordet, våben fremme og 6 kilo hash inde bag en kasse med vand – sygt tænkte jeg. Men hvad skete der, ingenting, som altid.

Der gik vel ca. 5 måneder og så var hele lortet brugt op. Jeg begyndt at tage mere og mere fra kassen og eftersom ejeren også gjorde det, så gik kiosken konkurs. Efter kun et års tid, så sagde ejerne, at jeg skyldte dem 120.000 kr. og måtte starte i en anden kiosk. Der lærte jeg at sælge vin og andre ting. Lærte med andre ord, at blive en god sælger over hele feltet. Der var jeg nok 19 år cirka.

Det var helt vildt, hvad den kiosk omsatte for og min chef havde i den tid fået nogle problemer med nogle pakistanere. Ens lillebror, havde taget 110.000 kr. til at betale af på sin spillegæld. Storebroderen kom ned og sagde han godt ville have sine penge tilbage og min chef sagde han godt kunne smutte igen, for her var ingen penge at hente. Manden sagde: ”Bare vent og se hvad der sker!” Der gik vel en uge og jeg tænkte ikke mere over det, indtil en fredag aften ved en 19-tiden. S og jeg sad ude foran kiosken på to stole, hvilket vi altid gjorde, da ham storebroren pludselig kom fra højre side med en pistol. Han fyrer så hele magasinet af mod os. Vi løb ind i kiosken, imens skuddene for rundt om os, ingen af os blev ramt og manden blev anholdt et par uger efter.

Ansat af Bandidos

Der gik vel et par år, før min gæld var betalt af. Den dag min gæld var betalt af, stoppede jeg i kiosken og flyttede ind i, ja et sted jeg kaldte "borgen". Havde 250 kvadratmeter i ét rum, som jeg havde indrettet til spillecafe, et hjørne med 8 computer, 3 sofaer med 55 tommer tv med det sidste nye udstyr. Folk elskede det sted og jeg med. Det var også i den tid, jeg begyndte at arbejde for Bandidos. Ikke som sælger eller hård hund, nej som håndværker sammen med min gode ven T. Vi fik så mange opgaver for både SSG og ISS og mange andre virksomheder som vikar og arbejdsmænd.

Det gik der vel et halvt år med og mit misbrug var nu ved at tage fart igen og jeg begyndte at få mine storhedstanker igen og ville sælge hash for Bandidos. Da jeg skulle til at starte, røg hele holdet ind at sidde på grund af det firma, der havde hyret folk til det sorte arbejde, som vi udførte for dem.

Det var også i den tid "Værebro" var efter mig. De mente, at jeg havde taget 4 kilo kokain og 20 kilo hash fra dem, hvilket jeg intet havde med at gøre. De fangede mig, min ven B, L og T i min bil ved en tankstation. De bad mig om at komme ud af bilen og begyndte at stille mig spørgsmål om det ene og det andet. Jeg sagde hurtigt, at jeg ikke havde noget med det at gøre. De sagde: ”Vi ved det er dig! Vi har dig på video kamera”. ”Okay”, sagde jeg ” lad os se det!” Jeg vidste jo godt det ikke var mig. Så satte to af dem sig ind bag i min bil, L og B i deres bil, og så kørte vi til Værebro skole. Der stod vel 15 indvandrere med bat og koben, alle mulige slags våben. Jeg blev sat i midten af dem alle, mens B, L og T stod op af et hus. Så sagde de: ”Hvor er vores shit henne?” Jeg sagde jeg ikke kendte noget til det. Lige i det, er der en som svinger det største bat mod mit hoved. Jeg undviger og begynder at løbe. Jeg løb i den forkerte retning og blev hurtig omringet af 6-8 bandemedlemmer, der begyndte at flå mit tøj af, mens de hakkede koben i ryggen på mig og bat i hovedet på mig. Det eneste jeg kunne gøre imens, var at råbe dem ind i hovederne, alt hvad jeg kunne, at jeg intet havde med det at gøre. Så fik jeg et bat i mit baghoved og røg ned.

Der råbte chefen stop og alle hundene stoppede. Jeg rejste mig op og gik op mod dem, smurt ind i blod og uden tøj, mens jeg gentog at jeg intet havde med det pis at gøre. Så sagde de: "Tag på hospitalet og få ordnet det der! Så tager vi den når du klar igen”. Vi satte os ind i bilen og kørte til Herlev hospital. Da vi kom ind på skadestuen besvimede jeg og vågnede op til en øm krop. To steder var mit kranium flækket, 28 sting i hovedet og en mindre hjernerystelse. Den efterfølgende tid tog jeg det roligt, sad kun hjemme og tog mine stoffer, røg min hash. Der kom ingen penge ind. Jeg var flad, så jeg lånte penge af min bedste ven F, op til 42.000 kr. i den tid. Noget jeg i den grad fortryder den dag i dag!

Ind og ud af jobs

Nå, men så blev det nytår og jeg var begyndt og snakke med min storebror, som lige havde åbnet et firma som maler/tømrer. Der gik et halvt års tid. Vi satte mange huse og lejligheder i stand. I den tid flyttede jeg til Holte og ville starte på en frisk. Røg stadig hash og tog lidt stoffer, men ikke noget vildt, som det havde været.

Min bror fik økonomiske problemer og måtte stoppe firmaet. Han fik hurtigt arbejde på Bakken. Jeg gik 3 måneder uden bistand eller nogen som helst indkomst. Det var den værste tid i mit liv, den sult drev mig til vanvid.  Så ringede min bror mig op og sagde de manglede en tekniker og en bestyrer til Racing i åbningstiden. Jeg sagde, at jeg gerne ville have jobbet og begyndte dagen efter. Jeg elskede livet på Bakken, et bysamfund udenfor samfundet.

Jeg var begyndt at tjene godt med penge igen. Så kom den første åbningsdag. Min første dag som ”chef på racing” var begyndt. Folk elskede det show vi udførte, imens vi lavede vores arbejde, noget chefen Torben-træsko også var vild med. Al den opmærksomhed jeg fik der, kunne jeg jo heller ikke håndtere, så jeg begyndte med det jeg var bedst til: At tage stoffer og ryge, imens jeg stod der 6 dage om ugen. 96 timer om ugen arbejdede jeg.

Første år gik og ingen lagde mærke til, hvad jeg havde gang i. Tjente godt hele den sommer og på det tidspunkt var jeg vel ca. 21 år, så min storebror, Michael og jeg besluttede os for at tage til USA. Køre på Harley Davidson/Fat Boy igennem hele USA fra Las Vegas til Miami i en måned – mit livs oplevelse. Vi brugte ca. 115.000 kr. hver på den tur og jeg kom hjem flad og på røven igen, men Torben-træsko ansatte mig i Cirkus Revyen. Jeg fik en måneds gratis løn og en masse frynsegoder. Det var noget min bror ikke kunne lide, at lillebror var kommet for langt op i systemet, så han fik ondt i røven. Derfra gled mig og min bror fra hinanden igen.

Så blev det åbningstid igen og tilbage på Racing og al opmærksomheden gentog sig. Jeg væltede mig i damer, alkohol og stoffer som aldrig før. Jeg husker en dag jeg sad i bremsen og kiggede på folk der kørte op af kæden i deres vogn, hvor jeg så hjulene faldt af og så kom de op til det første sving. Der syntes jeg, at det var som om de stod op i vognen – med andre ord, jeg havde været vågen for længe og taget for mange stoffer. Men jeg lavede aldrig fejl i mit arbejde, faktisk var jeg den eneste i to år, der ikke havde lavet personalefejl på kunder.

Forelsket i andet end stoffer

Jeg arbejdede der, indtil min bror en dag fik mulighed for at snakke bag min ryg til chefen - så jeg blev fyret på stedet. Det var også i den tid jeg havde mødt en polsk pige, Aga. Vi flyttede ind i et hus i Hellerup. Der boede to andre i huset og vi havde kælderen. Det var den gamle tyrkiske ambassade og for første gang var jeg forelsket i andet end mine stoffer. Vi havde masser af penge, det var en god tid.

Vi boede der vel 4 måneder, inden vi besluttede os for at flytte til Køge i en 4-værelses lejlighed. Vi begyndte at indrette den og kort tid efter var mine penge brugt op. Jeg søgte job hos min søster i Prime Cargo, som er et lager og import af alt fra tøj til bærbare, ja alt mellem himmel og jord, og jeg begyndte og tjene penge igen.

Jeg var forelsket og ville prøve familielivet for første gang. Vi prøvede at få børn, snakkede om at gifte os og fik en hundehvalp og alt så ud til at være fint, indtil jeg en dag kom hjem fra arbejde og kællingen var skredet med det hele. Der knækkede min verden for første gang sådan rigtigt! Jeg kunne intet finde ud af i den tid, så jeg tog ud til min storesøster og fortalte hvad der var sket og hun tilbød mig, at jeg kunne flytte ind hos hende, imens jeg søgte efter et nyt sted at bo i Albertslund. Jeg begyndte i skole, var stoppet med hash og stofferne, eller næsten stoppet med hashen, altid bare lige en enkelt til, og havde besluttet mig for at blive kok.

Fest hver dag

Jeg fik hurtigt en lejlighed tilbudt i Morbærhaven i Albertslund, hvilket hurtigt skulle blive et vendepunkt i mit liv, jeg aldrig havde set komme. Det skulle få alt jeg havde prøvet før, til at være det rene barnemad! Der var jeg blevet 23 år, der gik vel en måneds tid, før jeg begyndte at lære folk at kende derude og da jeg holdt min første fest, kom der vel 30-40 mennesker til den fest, i en lejlighed på 40 kvadratmeter.

Kort tid efter droppede jeg ud af skolen og begyndte det mest syge misbrug man kan starte - med andre ord, jeg festede hver dag i 7 måneder, for at se hvor langt man kunne presse kroppen, før man blev brændt af til den lukkede. Blev hurtigt til en rigtig kriminel i den tid. For med fest hver dag og at skulle betale for alle folks næser, fordi de ingen penge havde, så må der også komme penge ind, hvis ikke festen skal stoppe igen.

Prøv du at være vågen i 25 dage på en måned med 5 dages søvn – du bliver til et monster, ikke fordi jeg vil ind på det. Men for at sætte tingene i perspektiv for dig, der læser dette, så fortæller jeg det. Jeg drak flere flasker ren sprut hver dag, sniffede vel ca. 20 g Amfetamin og røg 10-15 joints om dagen. I den tid prøvede jeg også heroin og en masse andre stoffer, indtil jeg røg ud 7 måneder senere, med 13 klager og en lejlighed jeg skylder 26.500 kr. for i skader og slid.

Der mødte jeg heldigvis lige inden alt det skete, mit nummer to forhold, in love. Ikke fordi jeg ikke havde forhold med piger før, men et forhold hvor man virkelig bliver forelsket. Så jeg flyttede til Stevns med hende i en lille lejlighed, 25 kvadratmeter for at være helt præcis. Hun fik hurtig afgiftet mig fra alkohol og stoffer, kun hash røg vi i de 6-7 måneder vi var sammen. Nu igen, uden penge og med et hashmisbrug, der nu skulle dække alle de andre misbrug jeg havde, så vi røg rigtig meget.

Ude på et skråplan

Efter kun et par måneder måtte jeg ud og stjæle igen, men denne gang begyndte jeg at tage kød og smøger fra supermarkeder. Blev så god til det, at jeg hurtigt kunne stjæle kød for 5-6.000 kr. i indkøb og så tog jeg en 3. del for det. Med 1-2 kartoner smøger ud af hver butik, lavede jeg hurtigt alt mellem ca. 2-4.000 kr. på bare 3 timers tid. Inde på Staden, der kunne jeg sælge hele lortet på bare 10 minutter, et sted mellem 80-100 kilo kød på bare 10 minutter, se det var gode penge.

Problemet var bare dét, at jeg skulle have en klump med hjem og inden jeg kom hjem med alt det lort damen ville have, jeg skulle købe hver dag – alt fra slik til Red Bull sodavand, alt muligt pis – så var der måske 3-500 kr. til næste dag og så startede vi forfra. Det dræbte mit forhold, at der aldrig var penge nok og at vi bare ville have mere og mere. Når jeg tænker tilbage på den tid, så fatter jeg ikke, at man kan være så meget til grin og så blændet af tanken om, at det hele nok skal gå, når det i virkeligheden er ude på et skråplan, der aldrig ville kunne rettes op på igen.

Nytår kom og vi slog op et par dage efter. Jeg røg på gaden igen og gik så tilbage til S, ham med kioskerne, og fik lov til at leje et hus han havde i Ishøj og flyttede så ind der. Nu lå jeg igen der og havde ondt af mig selv, indtil jeg fik muligheden for at få en mentor, Hans fra Albertslund kommune. Han finder hurtigt et job til mig, som rengøringsmedarbejder, ansat i Albertslund kommune, et job jeg havde i 6 måneder og hvor jeg kun kom måske sammenlagt en måned, for jeg var igen faldet i med fest og stoffer. De hurtige penge blev hurtigt sjovere end at stå og vaske et gulv i en børnehave.

Det var også i den tid jeg prøvede at blive bilsælger for nogle klunsere i Tønder, som jeg egentlig gav jeg ved ikke hvor meget lort, uden at få en krone ud af det, men faktisk kom til at bruge af egen lomme et sted mellem 32-35.000 kr. på de tosser og så siger de stadig den dag i dag, at jeg skylder dem penge.

Får kontakt til Platypus

Så skulle jeg til møde på kommunen om hvad der skulle ske, jeg kunne jo ikke rende og lave ingenting og få penge for det. Så de tilbød mig at komme i et forløb hos nogen der hedder ”Platypus”. De arbejder med unge med alle slags problemer og der kunne man få muligheden for at komme ud til søs og finde sig selv igen, og muligheden for at finde ud af, hvad man vil med sit liv.

Jeg sagde ja, og mødte tre super personer med så meget livsglæde og erfaring, som de deler ud af og åbner en masse døre for én. Jeg sagde så mit hus op i Ishøj, gav alle mine ting væk for at starte på en frisk, endnu en gang, og flyttede så til Fyn.

Jeg kom ud på et skib og blev hurtigt fanget af livet til søs og besluttede mig så for at blive kaptajn en skønne dag.

Nu sidder jeg til søs og skriver for første gang noget ned på papir, lidt om mit liv og hvad jeg har været ude for af syge ting, selvom det dog kun blev et lille indblik i hvem jeg i virkeligheden er. Det jeg egentligt ville frem til med alt det her er, at uanset hvor sort det hele ser ud og uanset hvor hårdt livet er, så det aldrig for sent at rette op på det, for i bund og grund, så det kun et spørgsmål om tid, før ens verden knækker i et narko/kriminelt miljø. Ens held løber ud, du bliver skudt eller sat i fængsel.

Jeg har bare været heldig, at jeg stoppede i tide før mit held løb ud. Tænker jeg tilbage på alt det her, hvad der er brugt af timer og penge på ingenting, så føler man sig helt til grin.

Faktisk er jeg kommet ud af alt det her, med et minus på 276.500 kr., noget jeg sagtens kan komme ud af og få et godt liv, er kun 24 år den dag i dag. Håber I kunne bruge mine fejl og mangler til at gøre jeres valg til de rigtige valg, og om du tror på alt dette eller ej, det er op til dig selv.

Du kan sætte mig til hvad som helst og jeg udfører opgaven, som den skal. Så mit motto er: Jeg kan lige præcis hvad jeg sætter mig for her i livet!