Fra hjemløs og frustreret misbruger –  til clean studerende

Patrick på 22 år er endelig kommet videre i sit liv efter en ungdom med massivt misbrug, passivitet og brudte uddannelsesforløb. Patrick var desuden hjemløs, da han startede i “Kompasset”, som er et afklaringsforløb med søpraktik hos Platypus.

Under forløbet blev Patrick både clean og helt afklaret i forhold til sin fremtid, fik uddannelsesplan og bolig, overblik over sin økonomi – og kom godt i gang med en personlig udvikling. Forløbet varede alt i alt 10 uger, da søpraktikken blev forlænget, mens Patrick var ude at sejle.

Efter de første tre uger på søen, kunne han mærke, at han havde brug for mere tid til at få “ro i hovedet”, så han kunne fokusere på, hvordan han kunne komme videre i sit liv på en god måde. Patrick kom ind en god udvikling på skibet, hvor der er fast struktur og forudsigelighed og gode voksne rollemodeller. Det var lige, hvad der skulle til.

Patrick havde gennem et lille års tid været hjemløs og boet rundt omkring ved venner og familie. Samtidigt var han fuldstændig uafklaret i forhold til sin fremtid og havde nærmest givet op. Han vidste ikke, hvor han ville bo, hvad han ville lave, om han ville i gang med uddannelse og om han i virkeligheden kunne klare noget som helst.

Det eneste han kunne fokusere på var, at han skulle ud af sit daglige misbrug, som havde gjort ham apatisk og opgivende, forgældet og fattig. Han havde tidligere været stoppet, men ikke i særlig lang tid og han havde svært ved at overskue sin hverdag.

Da Patrick var til møde med sin sagsbehandler, foreslog hun, at han kunne komme ud at sejle med “Kompasset”. Det var han ikke afvisende overfor, for det eneste han vidste med sikkerhed var, at han havde brug for en forandring og en håndsrækning. Muligheden for at komme ud at sejle kunne måske give “ro i hovedet” og afstand fra hverdagen. 

Opvæksten

Patrick på 22 år har haft et massivt misbrug siden han var 12 år, hvor hans mor forsøgte at begå selvmord. Det blev starten på nogle hårde ungdomsår, hvor han afprøvede alt inden for stoffer.

Patricks forældre blev skilt, da han var lille og moderen ikke var i stand til at passe sin søn pga. alkoholmisbrug. Faderen arbejdede som rejsemontør rundt i verden, så der var ikke så meget tid til familien.

Derfor boede Patrick i 7 år af sin barndom hos sine bedsteforældre, hvor han dels blev forkælet, men hvor der også var forventninger til ham. Dem følte han slet ikke, at han kunne leve op til, for i skolen var han meget urolig, kunne ikke sidde stille, havde indlæringsproblemer og kom i specialklasse.

Efter nogle turbulente år med konflikter med familien, endte Patrick på en institution i Sønderjylland, hvor han boede i tre år. Her havde han en relativ stabil periode, hvor han knyttede solide og gode venskaber – både med jævnaldrende, men også med nogle af de voksne pædagoger.

Gennem vores samtaler med Patrick, fremgik det, at han var skamfuld og fuld af selvbebrejdelser i forhold til de muligheder, han egentlig havde haft i sit liv, men som han ikke havde taget til sig. Han var derfor ret opgivende i forhold til sig selv og sin fremtid, da han startede hos os i Platypus.

F.eks.  havde han været på guideskole i Spanien, betalt af sin far, men han havde ikke været seriøs nok til at afslutte med eksamen, så det kunne han ikke gå videre med. Han havde næsten fuldført et grundforløb som tjener, men stoppede to uger inden eksamen, så det blev også en fiasko. Han havde haft et arbejde på Malta på et casino, hvor han havde tjent gode penge, men de blev brugt med det samme på stoffer og fester.

Patrick er ellers en fyr, som ved første øjekast virker velbegavet, reflekterende og udadvendt, men han var gået helt i stå.  F.eks. havde han tandpine, men magtede ikke at få ordnet sine tænder, så han bed smerten i sig og var vant til at bedøve sig med stoffer. Han havde ikke fået betalt sin husleje, da han havde en lejlighed på et tidspunkt, så derfor var han blevet hjemløs. Patrick var simpelthen kørt fast og kunne ikke overskue at hjælpe sig selv. Økonomien sejlede og det samme gjorde gælden. Det faste omdrejningspunkt i hverdagen var stoffer og samvær med venner, som levede på samme måde, som ham selv.

Ny start hos Platypus

Patrick startede med at være to uger hos os, hvor han aller først var taknemmelig for overhovedet at have en seng at sove i. Han var blevet vant til at overnatte på sofaer og gulve.

For at komme op i gear og få struktur på dagen, kom han i praktik i en lokal virksomhed – efter hans eget ønske, men han holdt kun to dage. Trediedagen sov han for længe, men kom så afsted alligevel. Dagen efter magtede han ikke praktikken og fik heller ikke givet besked. Så var det igen en fiasko, selvom han var motiveret for at gøre noget andet.

Den største udfordring var, at han havde kraftige abstinenser og vi insisterede på, at misbruget skulle mest muligt ud af kroppen, inden kan kunne komme ud at sejle, så han måtte holde ud, hvis han ville afsted. Vi havde mange, lange samtaler med Patrick i den proces – og efter nogle dage uden misbrug, begyndte han at kunne mærke sig selv igen – og fik det psykisk bedre. Han begyndte f.eks. at drømme, hvilket han ikke havde gjort i umindelige tider – og han kunne også mærke tandpine og smerter i kroppen, hvad der bekymrede ham meget. Derfor fik vi ham til tandlæge og til læge, men måtte tage med, da han ellers ikke ville komme afsted.

Efter et par uger, vurderede vi, at han var klar til at komme ud at sejle og selvom han var nervøs og usikker på, om han kunne klare det, kom han afsted. På skibet bliver der sørget for fuld forplejning og Patrick glædede sig til at få lidt sul på kroppen, da han var blevet meget tynd.

Han faldt godt til på skibet og blev gode venner med besætningen – og de arbejdsopgaver han fik, klarede han fint, så selvtilliden voksede. I starten havde han svært ved at tælle de varer, der skulle læsses, men for hver dag der gik, kunne han mærke, at han fik det bedre og bedre.

Han nåede til den afklaring, at han blev nødt til at flytte væk fra den by, hvor han havde opholdt sig i de seneste år – og hvor hans familie boede, da han ellers vidste med sig selv, at han ikke kunne bryde det dårlige mønster, som han havde fået skabt for sig selv.

Han besluttede, at han måtte tilbage til Sønderjylland, hvor han havde været på institution, da det var et sted, hvor han stadig havde gode, sunde kontakter, uden misbrug, som han vidste, ville støtte ham i at komme helt på fode igen.

Bolig og uddannelsesplan

Undervejs i søpraktikken havde vi tæt kontakt og da han havde besluttet sig for at flytte, gik vi straks i gang med at finde en lejlighed til ham, ordne alt det praktiske, så han kunne flytte direkte ind, når han kom hjem fra søpraktikken. Det lykkedes heldigvis.

Patrick havde også indset, at han var nødt til at tage 10. klasse, så vi fik ham indskrevet på VUC i den nye by  – ligeså snart han var kommet i land. Vi fik også kigget på hans gæld – og han fik lavet afbetalingsordninger med sine kreditorer, samt lavet et budget og aftaler med banken om betaling af de faste udgifter.

Patrick er nu kommet godt i gang med sin uddannelse og kort tid efter han var flyttet, fik han endda studiejob på en café. Han er glad for, at han fik taget kontakt til sine gamle venner, så han nu er en del af et godt miljø.

Da Patrick sagde ja tak til at komme ud at sejle, havde han ikke på noget tidspunkt forestillet sig, at han skulle være sømand, men han havde brug for at opbygge sig selv i helt nye omgivelser med tryghed, struktur, overkommelige arbejdsopgaver, som gav lidt til selvtilliden.

Måske kender du også en ung, der har brug for hjælp til en ny start?